top of page
Baroque_Aros1351-copy_web.jpg

BaroqueAros er et professionelt barokensemble som blev grundlagt i 2009. Ensemblet spiller barokmusik på originale periodeinstrumenter, dvs. med tarmstrenge og lav kammertone. 
 

BaroqueAros blev fra begyndelsen positivt modtaget af både publikum og presse. Efter den første koncert i august skrev Aarhus Stiftstidende således; "Forfriskende! BaroqueAros tegner til at blive et kærkomment indslag i byens musikliv."


BaroqueAros består af en grundstamme på 7 musikere, men udvides gerne - og efter behov - med faste gæstemusikere til et større ensemble. Den faste besætning består af  to violiner, bratsch, cello, kontrabas, cembalo og obo/fagot.

 

BaroqueAros inviterer jævnligt internationale kapaciteter indenfor barokmusikken til at inspirere og lede ensemblet. Der har således været afholdt koncerter med bl.a. violinisten Peter Spissky, oboisten Alfredo Bernardini og kontratenoren Daniel Carlsson. Også cellist Hidemi Suzuki, cembalist Lars Ulrik Mortensen og faggotist og ensembleleder Peter Whelan har været en tur i Aarhus.
 

BaroqueAros spiller i Aarhus ofte sine koncerter i Musikhusets ”Symfoniske Sal ” eller i Domkirken, men også i mange andre dele af Danmark har både musikforeninger og kirker haft glæde af det engagerede, sensitive og sprudlende spil, der præger koncerterne med ensemblet.
 

BaroqueAros har modtaget støtte fra en lang række fonde, deriblandt Augustinusfonden, Oticon Fonden, Den Bøhmske Fond, Nordeafonden og Aarhus Stiftstidendes Fond. Desuden har BaroqueAros i 2015 modtaget et treårigt arbejdslegat fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

​

Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Musikpulje bidrager også til BaroqueAros.

 

 

bottom of page